Herren er min hyrde
Jeg mangler ik’ noget
Han ta’r rattet og ka’ styr’ det
Han syr med rød tråd.
Han lader mig ligge på grønne enge
Han leder mig til det stille vand
Jeg sover længe i blød’ senge
Jeg dypper tæerne i strandsand
Han giver mig kraft på ny
Han leder mig af rette stier for sit navns skyld
Som gasolin-saft med bly 
Som på banen, derudaf med sin favn fyldt.
Skal jeg vandre i Mørkets Dal
frygter jeg ik’ ondt, for du er med mig. 
Der’ ik’ andre men ik’ her i ental 
går rolig rundt, for du’ tilsted’ her.  
Din kæp og din stav er min trøst
Og jeg ka’ mærk’ dig i min mav’ og i mit bryst
Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender
Kalder mig bror og forstår ting i mig, jeg ik’ selv kender.
Du salver mit hoved med olie
Som salmer af en node. Ka’ ik’ mål’ det.
Mit bæger flyder over som vin i vilde vover
Godhed og troskab følger mig så længe jeg lever. 
Bag mig dit blodtab på planker af torne, der rev dig. 
Foran mig bjerge, der bruser, og nu vil jeg smage!
Og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.