Guds rige er en cocktail af sved
fra et får uden mæle og rystende angst.
Fra en løbende hyrde, der bøjer sig ned
og slynger om halsen sin uldlodne fangst.
Guds rige er, når alting vælter
som Babelstårne af lister og pligt,
og glasfacader og skærme smelter,
så sjælen igen finder retning og sigt.
Guds rige er at finde sin ro
Under stormende vande – og længere nede
Selvom lyset bliver mørke; vi er dog to.
Og mørke bliver lysvæld, hvor Du er tilstede.