Maria rækker ud efter tæppet og putter sig i det som en larve i en puppe.
Martha er vist kommet på bedre tanker. Hun er i hvert fald kommet med en kop kakao.
Lazarus hjælper i køkkenet. Altså, hvor er det godt, at han er her! Hvor er det bare godt!

Udenfor aftner det. På samme måde er Hans Stemme. Rolig.
Mildt vuggende stearinlyslue i vindueskarmen.
Ungarsk gullasch midt i tungt og dovent vejr på kanten af støvregn.

Hjerter lagt i blød. Som skovbunden under sin rød-gule let dampende dyne.

For kun hjerter forstår det rigtigt.
At nåden ikke er noget, man pendulerer indad og udad, ligesom følelser i deres vildskab og vildfarelse og Helt Unødvendige Kompleksitet så ofte går og tror.
Hjertet forstår, at nåden er et hjem.

Sådan er der her i Stilheden.

Med Gud i hi.