Vi taler alt for lavt om venlighed. Jeg gør det selv. Jeg har en lille skør regel om, at når jeg er på arbejde, slutter jeg mine mails af med ”Venlig hilsen”. Men når jeg skriver med venner eller i forbindelse med frivilligt arbejde, skriver jeg ”Kærlig hilsen”. Så skal den lige have to grader mere på intimitets- og passionsbarometeret, synes jeg.
Men venlighed er ikke et light-produkt. Når Paulus i Bibelen skal sætte ord på Åndens Frugt – det aftryk, som Guds gode karakter kan sætte på os, bruger han nærmest to af de i alt ni ord på venlighed. Venlighed og mildhed på dansk. Kindness og gentleness på engelsk.
Jeg har fået en ny ven. Én, der om nogen gav krop og stemme til venlighedens mægtige kraft. Fred Rogers hedder han. Hed han.
Fred Rogers var presbyteriansk præst men blev en af pionererne inden for amerikansk børne-TV. Det blev en livsmission for ham at udnytte det store potentiale, han så i fjernsynsmediet, til at fortælle børn, at de er unikke, accepterede som de er og værdsatte. Med det afsæt producerede han næsten 900 episoder af børneprogrammet Mister Rogers’ Neighborhood.
Måske er du stødt på det her citat af ham (- det var sådan, jeg først mødte ham): ”Dengang jeg var dreng, og når jeg så noget skræmmende i nyhederne, så sagde min mor til mig: ’Kig efter hjælperne. Der er altid folk, som hjælper.’” Det er et godt eksempel på, hvordan han behandlede voldsomme emner som krig, skilsmisse og sygdom på en måde, som tog børnene alvorligt og gav håndtag og skabte håb.
Venlighed er ikke følgagtig. På et tidspunkt, hvor spørgsmålet om – og modstanden mod – de sortes adgang til svømmehaller og badeanlæg fyldte meget i USA, inviterede Rogers en sort ven med i et af børneprogrammerne. Her sad de og talte med hinanden med bare fødder i det samme lille soppebassin.
Fred Rogers blev tildelt Emmy-prisens Lifetime Achievement Award. Han indledte sin takketale nogenlunde sådan her: “Vi har alle sammen særlige mennesker i vores liv. Dem, som har elsket vores væsen frem. Lad os sammen være stille i 10 sekunder og tænke på de mennesker, der har hjulpet os med at blive til dem, vi er.”
10 sekunder er ikke lang tid. Men når de er helt stille – midt i al larmen fra TV-branchen, så kan de næsten føles som en sød evighed. Længe nok til gennembrud af tårer og stille smil.
Lov mig, at du ser filmen om ham. A Beautiful Day In The Neighborhood. Den har Tom Hanks i hovedrollen, og han gør det formidabelt! Eller læser artiklen “Can You Say…Hero?” i magasinet Esquire. Begge dele er sprængfyldte med eksempler på venlighedens helbredende kraft. Og et studie i åndelig dannelse: I de daglige og vedvarende gode vaner og discipliners frugtbarhed. Langsomhed og stilhed. Taknemmelighed som en måde at leve på.
Nogle passager i filmen hjælper ligefrem en med at forestille sig, hvordan alle de udstødte rundt omkring Jesus må have oplevet ham. Hans venlighed.
“Hvis du vil være hellig, må du være venlig”. Sådan siger teologen Frederick Buechner. Det tror jeg, han har ret i. Det er som om, man kan genkende sand hellighed på smilet.
Må venligheden gro. I dig og omkring dig.
Nåde og fred!
