Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys,
lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.

Stort lys.

Du gør jubelen stærk, du gør glæden stor;
de glæder sig for dit ansigt, som man glæder sig over høsten,
som man jubler, når man deler byttet.

Stort lys.

For det tyngende åg, stangen over deres skulder,
og slavefogedens kæp brækker du som på Midjans dag.

Stort lys.

Hver støvle, der tramper i larmen, og kappen, der er sølet i blod,
skal brændes og fortæres af ild.

Stort lys.

For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre.
Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.

Stort lys.

Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige,
så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid.

Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette.

Stort lys.

Synd vil ske.

Men alt skal blive godt.

Og alt skal blive godt.

Og alt, alle ting, alt muligt, alt, skal blive godt.

Stort lys.

Glædelig jul!

(Teksten ovenfor er, først hvad profeten Esajas skrev i tiden omkring det assyriske eksil ca. 700 f.kr., og dernæst hvad Julian af Norwich skrev i det fjortende århundrede under Den Sorte Død. Du har netop læst den nu, i begyndelsen af det 21. århundrede.)