Først var det corona, det daglige death count, som jog os en skræk i livet. Er det her slutningen på det hele? Hvad skal der ske?

Så blev det Putins lejlighedsvise og mere eller mindre sofistikerede trusler om atomkrig, som purer godt op i vores grundangst.

Som altid har C. S. Lewis en kommentar til det hele. En dejlig ædruelige en. Bare læs med her:

”På en måde tænker vi alt for meget på atombomben. ”Hvordan skal vi leve i atombombens tidsalder?”, spørger du. Jeg er fristet til at svare: ”Som du ville have levet i det sekstende århundrede, da pesten var en årligt tilbagevendende gæst i London; eller i vikingetiden, da krigere fra Skandinavien hvilken som helst nat kunne gå i land og skære din hals over. Og læg dertil: Du lever allerede i en tidsalder med kræft, syfilis, trafikulykker.

Med andre ord: Vores situation er ikke så ny, som man skulle tro. Og tro mig, kære herre eller frue, du og alle dem, du elsker, havde allerede en dødsdom hængende over hovedet, inden atombomben blev opfundet. (Og vi kan tilføje: Inden Putin gik ind i Ukraine. Red.) En ret høj andel af os ville endda dø på ret ubehagelige måder. I forhold til vores forfædre har vi dog én meget stor fordel: Bedøvelsesmidler. Men det har vi jo stadigvæk.

Det er fuldstændig latterligt at gå rundt og klynke og lægge ansigtet i bekymrede miner, fordi videnskabsmændene har tilføjet en enkelt yderligere mulighed for en tidlig og smertefuld død i en verden, som allerede var fuld af sådanne muligheder, og hvor kun døden selv ikke er en mulighed men en vished.

Det er den første konklusion, vi skal drage. Og vores første handling skal være, at vi tager os sammen! Hvis vi alle sammen skal udslettes af en atombombe, må atombomben så ramme os, mens vi foretager os noget fornuftigt. Noget menneskeligt. Beder, arbejder, underviser, læser, lytter til musik, giver ungerne et bad, spiller tennis, sludrer med vennerne over en øl og et slag dart – og ikke beklemte som skræmte får og med hovederne fulde af frygtsomme atombombetanker. De kan nedbryde vores kroppe – det kan en mikrobe i øvrigt også – men der er ingen grund til, at de skal have magten over vores sind også.”

Salig er du, når din øl er kold og dine pile spidse.