Forestil dig, at du giver et kram til et stort træ. Lad så armene falde ned langs siden i en langsom og rolig bevægelse. Så er du klar. Så sidder al din energi lige der midt i brystkassen, og du er klar til at holde foredraget, pitche din idé eller levere et velplaceret og kraftfuldt uppercut på din modstander inde i bokseringen.

Du kan også indtage et power pose. Stille dig på en måde, som du forbinder med magt og selvsikkerhed. Så er du klar!

I det åndelige liv er det ofte en bedre idé – en meget bedre idé! – at sætte sig ned. Når nagende tanker, selvanklage, bekymringer og frø at bitterhed byder op til boksekamp. Så sæt dig stille ned. Som Maria, der lod madlavning og bordopdækning være og satte sig stille ned for Jesus’ fødder. Fandt ro og lyttede. I det åndelige liv er det sådan, man vinder. At sætte sig ned er det åndelige livs power pose. 

For her gælder nådens lov. Den om, at vi altid allerede er accepterede. Den om, at det er Jesus’ sejr, ikke vores egen, der er afgørende. 

“I Jesus behøver vi ikke længere at bevise os selv, for ved du hvad? I sidste ende betyder det faktisk ikke det store, om du er en fiasko eller en konge. Alt, du behøver, er Guds nåde, og den må du få uanset dine fejltagelser”, siger præsten og forfatteren Timothy Keller og fortsætter: “Når du har lært Ham at kende, vil du leve dit liv på en måde, som glæder Ham, men du behøver ikke at rydde op i dit liv, før du kan kende Ham som frelser. Det giver en indre ro.” 

Henri Nouwen har også sat sig ned. Sikkert ude ved havet, et sted. Han skriver i hvert fald sådan her: “I dag tænkte jeg på Vincent van Goghs ord: ‘Det er sandt, at der findes ebbe og flod, men havet fortsætter med at være hav.’ Du er havet. Selvom jeg oplever mange op- og nedture i mit følelsesliv og ofte føler store forandringer og omslag i mit indre, vedbliver du at være den samme.

Din urokkelighed er ikke som klippens, men som den trofaste kærligheds urokkelighed. Gennem din kærlighed fik jeg liv, af din kærlighed bliver jeg opretholdt, og til din kærlighed bliver jeg altid kaldt tilbage.

Der er dage med glæde og dage med sorg; der er følelser af skam og følelser af taknemlighed; der er tider med nederlag og tider med sejre; men de er alle favnet af din urokkelige kærlighed.

Herre, du kærlighedens og godhedens hav, lad mig ikke frygte blæsten og stormene i min dagligdag, men lær mig, at nok er der ebbe og flod, men havet fortsætter med at være hav.”

Salig er den, som sætter sig.