Når man kigger lidt ned over kirkehistorien – ørkenfædre, søjlehelgener, munke og nonner – i hver sine klostre, selvfølgelig, pietister, hende den indremissionske faster i Matador, Babettes gæstebud lige indtil gæstebuddet – kunne man tro, at det gælder om ikke at have så meget appetit på det hele. Men salig er den, som har en god appetit.
Som så ofte er det C. S. Lewis, der kan hjælpe os med at få verden vendt rigtigt. Han siger nogenlunde sådan her: ”Det viser sig, at Vorherre ikke synes, at vores begær er for stærkt – men at det er for svagt! Vi halvhjertede væsener fedter rundt med druk, sex og ambitioner – når vi bliver tilbudt en glæde, som er grænseløs og uden ende! Vi er som et uvidende barn, der foretrækker at lave mudderkager i vandpytterne, fordi det ikke kan forestille sig, hvad en ferie ved havet er. Vi er alt, alt for lette at stille tilfreds!”
Salig er den, som har en god appetit!
Og den skotske præst Thomas Chalmers viser os, hvor vigtig denne indsigt er – også når det gælder den dårlige appetit. Det destruktive begær.
”Hjertet kan forandre sig, men det vil altid have et eller andet, som det tillægger ultimativ skønhed og glæde”, siger han. Og: ”vi holder først op med at være slaver af ét begær, når vi har fået smag for noget større”. Derfor er der kun en vej til at komme af med en gammel lidenskab: At få sig en ny og bedre.
Svaret på dårlig appetit er ikke ingen appetit. Det er god appetit 
Må du gå ud i din dag med en god appetit – og et sultent øje for alt det, Verdens Gode Vært har serveret for dig!
