Salig er den, som drømmer om at kaste sten i vandet.

Jeg stødte engang på et lille voxpop-interview med svenske Lukas på fem år, som bliver spurgt, hvad han vil lave, når han bliver stor. ”Jeg skal arbejde med sten”, forklarer han. ”For eksempel kaste dem i vandet, så det giver et gigantisk plask.”

Det bedste er, at nærmest uanset hvilke karrierevalg, vi hver især har taget ind til nu, så er den mulighed næppe helt lukket.