Mit hjerte er ik’ synderligt rent.
Men jeg er tørstig!
Når Du kalder, kommer jeg tit for sent.
Men jeg er tørstig!
Min pæne facade har det med at krakelere.
Men jeg er tørstig!

Alligevel vil jeg så gerne selv være den, der kontrollerer.
Men jeg er tørstig!
Jeg er ik’ meget for at lægge hovedet på blokken.
Men jeg er tørstig!
Ikke just det frommeste får i flokken.
Men jeg er tørstig!

Tørstig efter Dig, så munden smager som sand.
Tørstig som en hjort, som bare skriger efter vand.
Tørstig som min by med det gamle mørke Fængsel.
I mit bryst kan jeg mærke lidt af dens hjertes længsel.
Tørstig efter at blive vækket af en større og smukkere drøm.
Tørstig som en samaritansk kvinde, som sidder ved en brønd.
Tørstig efter, at du vågner verdens dybeste toner.
Tørstig efter at høre dem prise Menneskets Forsoner.
Tørstig efter liv i overflod og sprængte dæmninger,
bægre fyldt til kanten og lovsang uden hæmninger!
Tørstig efter nåden: At få og ikke gå forbi.
Tørstig efter at se Din kraft og kærlighed sat fri!

Gud, jeg er tørstig!