Den store dreng fra Aros er væltet i mit sind
med blikket tømt mod loftet, fjernt og hvidt.
Et dødsensstille kaos af skygger, røg og skin
som synger ømt og straffer sjælen blidt.

Hvert glimt af lys i øjet, hvert pulsslag som et hik,
er fæstnet til et håb om anden sal,
hvor lyset bliver bøjet som farver for hans blik
i prismespil som jade og opal

Uendelige ekko af uudsagte støn
mod loftets låg i flugt men uden svar.
I længselen en uro, en frygt for svar på bøn. 
I hver en krog bli’r natten sort og klar.

Du møder Ham dernede. Jeg ser Dig gå på hug
og række frem og trække noget fra.
Som om det var et klæde, er virkeligheden væk.
“Velkommen hjem og ind”, du smiler da.