Den danske snak er en mærkelig mumlen
om ting, der mest har symbolsk værdi.
Men ofte vil denne stille skumlen
ta’ til og styrkes til hysteri.
Og burkadragter og øde øer
bli’r overskrifter i min avis.
De liberale har røde ører
men stemmer for, naturligvis.

Det danske frisind. Den lune kaffe.
Er snart fordampet og koppen tømt.
Og når vi nu skal os varme skaffe
Så råber vi sammen, det føles så skønt.
Et krænket offer i gabestokken,
alt mærkeligt kan gøre dansken gal!
Jeg længes mod dengang, da danerflokken
de vidste, at ingen er helt normal.

Endnu en gråspurv skudt af kanoner
Af medier med sans for dramatik
For frygtens virkelighedsversioner
Kan sælge aviser og give klik.
Så sikre, trygge og overflodsrige
som nærmest ingen nu og før.
Alligvel males med pensler af krige.
Og ingen tier og alle tør.

Den danske snak er et kejserklæde
hvor voldsomme ord og falske skel
Skal dulme den sandhed, vi nødig vil æde:
Det meste bestemmer vi slet ikke selv!
Og dem, der faktisk har hånden på rattet,
de sidder jo helt nede i Bruxelles.
Dem gider vi ikke, de gør os så trætte.
Så hellere bestemme ingenting selv.