Som den stangberusede fyr på vej hjem fra byen, som lige pludselig løber tør for mur at læne sig op ad. Som vælter.

Som den retlinede linedanser som har været linjevogterreligiøs så længe, at hele banen nu kun er en streg. Og nu er hun nået til enden af den. Nu vælter hun.

Som den, som har fået krop, sjæl, sind – sit hjerte – knust af landevejsrøvere, der dukkede op ud af ingenting. Og som har set både præsten og levitten gå forbi. Og vælter.

*

Vælt din vej på Herren

Stol på Ham

Så griber Han ind.

Sådan siger den gamle digterkonge David.

Vælt. Hele vejen.

Han griber.