Tanker kan være som trafik. Tunge godstog, som bare kommer buldrende. TGV-tog i fuld fart og ikke til at stoppe. Hvis man prøver, er det først, at man rigtigt bliver kørt over. 

Andre tanker kører fuldstændigt af skinnerne. Lander i nogle mørke og sumpede regioner, som ikke står på kortet. Og nu er det som om, de efterhånden har gravet deres helt egne spor rundt mellem synapsers endestationer, som de frekventerer i pendulfart. Helt umulige at kontrollere.

For nylig stødte jeg på et godt råd til alle os, som har svært ved at holde styr på vores tanker. Som bliver kørt over og rundt af dem og farer vild i dem. 

Hvis dit hoved er som trafikken lidt syd for Fredericia Banegård en dag helt uden forsinkelser og sne eller blade på skinnerne. Hvor det bare kører frem og tilbage i et 10-sporet uophørligt mylder af stop’n’go. Så kig efter en jernbanebro. (Fx den nede på Prangervej). Stil dig op på den. Så du kan se det hele lidt fra oven. Hvordan togene banker rundt dernede. 

Invitér så Jesus til stå ved siden af dig og kigge med. (Han er sikkert lige i nærheden – det er han som regel.) Spørg ham, hvad han tænker om det hele. Og find din ro der sammen med ham lidt hævet over det hele.

Måske fortæller han dig, at du er ikke dine tanker. 

Måske fortæller han dig, at han elsker dig. 

Måske giver han dig af sin fred. 

Måske siger han, at det er ok.

Måske stiller han sig helt ud i stavnen på jernbanebroen for langsomt at stille stormen ved Fredericia Banegård.

Eller også står han bare helt roligt sammen med dig lige der.

Nåde og fred!