Kan du huske de der gamle tegnefilm, hvor nogen laver noget lækkert mad? Og så fokuserer perspektivet ind på en røgagtig markering af madens duft, som vi følger til den rammer snuden på en hund. Lyksaligt svævende stævner hunden af sted for at finde duftens kilde.

Nogenlunde sådan beskriver den store bibeloversætter, teolog og forfatter Eugene Peterson sit eget livsforløb: Det har handlet om at få færten af noget. Ikke at følge ruten på et kort – men at sætte efter en duft. At gå på opdagelse mere end at følge en fastlagt retning. Hans liv, som i sig selv er et inspirerende kunstværk (- læs om det i Winn Colliers biografi: A Burning in My Bones), har selvfølgelig haft hensigt og intention. Men også god plads til det tilfældige og uplanlagte. Som en hund, der har haft snuden i vejret, fået færten af noget godt og sat efter det.

Forfatteren Frederick Buechner er inde på noget lignende i sit bog The Sacred Journey:

”[f]ælles for os alle er (livs-)rejsen en rejse i søgen. Hver enkelt må for sig selv finde ud af, hvad han eller hun søger efter. Der vil sikkert være lige så mange svar, som der er søgende, men måske er der visse svar, som gælder for os alle. Vi søger efter et selv at være. Andre at elske. Et arbejde at udføre. Og selv når vi i en eller anden grad har fundet alt dette, finder vi også, at der stadig mangler noget. Noget afgørende. Noget, vi ikke har fundet. Og så søger vi også efter dette ufundne, selvom vi ikke kender dets navn, eller hvor vi kan finde det, hvis det overhovedet er at finde.”

I livet er det altid jagtsæson. Tid til at søge. Højere, længere, dybere. At stikke snuden i vejret. Få færten af noget, der dufter godt. Og sætte efter det.

Må du få færten af noget godt!