Der er allerede gået ild i CP. Gnisterne fyger, og selv når hun taler om at gå på knæ, lyder det som startkabler på en amerikanerbil uden lydpotte.

Bagerst i rummet sidder BK. Han kaster tekster og trofasthed og tjenersind op til os på et lærred.BS har noget med: Mod. Og en stor lerkrukke. Der er revner i den, men den er propfuld af guld.

Så tager CN ordet. Og ordene tager til og bliver tunge af noget, som gør, at engle et øjeblik stopper op.

IL holder det hjerte frem, som hun lige har revet ud.

Hele rummet banker i takt.I midten sidder MØ. Skabt i Guds gode faderansigts udtrykte billede.

BP brækker det ned og retter det ud og viser sammenhænge og mening og vej til sindet mæt og tilfreds læner sig tilbage.

Fra et højt usynligt bjerg stiger KS ned. Han har et kæmpestort usynligt skæg, og han taler sandhed og kærlighed.

Det er LH og Helligånden, som koreograferer. Vestergade 7B må ligne det dansende hus i Prag,
og luften mellem betonvæggene vibrerer, så man næsten kan høre toner.

***

Og mig?

Jeg. Er. Så. Glad! Jeg er her.

Her, hvor musikken spiller, og det hele virker.

Hvor vi ikke bare læser men lever. Og hvor ingen er alene.

Derhjemme virker det sjældent. Her virker det. Her. Blandt brødre og søstre.

Som søjler som træer som strækker sig mod himlen i en katedral i Barcelona.

Og deroppe er Du. Og hernede er Du.

Du og os.