Guds vilje er som vintergækker.
Skovens anemoner.
Spredt bredt og vidt i alle sprækker.
Jordens lyse toner!
Den ligner ikke linedansens
tvungne lige bane.
Og heller ikke rosenkransens
håndelag og vane.
Guds vilje vokser for din fod og
for dit åbne øje.
Men skal du ta’ den ret imod, så
må du la’ dig bøje.
For selvom Herrens planer over
vores højt sig løfter,
kaster Han frø i underskov og
kældre og i grøfter.
Når du en blomst af jorden trækker
vil du sikker lære:
At du er ok, at det strækker,
er, hvor du skal være.