Du er sikkert aldrig stødt på en nøgen CEO på en tur ned af strøget
Så’n en direktør, der måske bærer slips men så har glemt resten af tøjet.
I nytestamentlig tid var det omtrent ligeså skamfuldt og skandaløst
For en rigmand at hive op i sin kjortel og sætte sandalerne i løb.
Rigmænd gik roligt omkring, du så dem aldrig spæne forbi

Nå lad os komme til plottet, det her er jo ik en antropologi om folk, der er rige

Du kender sikkert historien om sønnen, der gav det op og gav helt fortabt
og sagde til sin rige far: “Du er godt nok ik’ død, men jeg er vild forgabt
i dine penge, det, du har skabt. Så ta og gi’ mig min arv i forskud
Og så tog tingene ellers fart, for den her deal blev hans startskud
Til lette kvinder, lette venner, lette løsninger og fester
og hvad der ellers kommer let når pengene er løse og man tester
sumpens grænsegrøfter af. Men det lidt for lette letter jo igen
Lev let, dø tung. Stå alene tilbage med tyngden af ingenting.

Så er det, at sønnen vender om og tilbage for at blive sin fars tjener
Og da han løfter sit skyldtunge blik, så ser han en rigmand, der spæner!

*

Den løbende rigmand, som ikke nævner din fortid med en sætning
Men, så snart han ser dig, løber ned ad vejen lige i din retning
og glædesstrålende giver dig en farkrammer og siger “velkommen hjem!”
og inviterer til fest, hvor han ret stolt går rundt og viser dig frem
og støver boltpistolen af og giver sin allerfedeste kalv et skud,
Hans navn er barmhjertighed. Han er din Gud!

*

Så’n en historie er jo halvsvær at komme efter, og måske er det en fejl
men er du med, så springer vi fra Lukasevangeliet til filmen, “8 mile”
Den om Eminem eller B-rabbit, der rap-battler sin vej igennem Detroit
og gennem sit liv med mørke og nederlag og helt almindelig støj.

Måske ved du, han vinder det sidste battle ved at vende sin mund i mod sig selv
I stedet for at trashtalke sin modstander ned, så vælger han selv at fortælle
om sine oplagte angrebspunkter, til der ik er flere steder noget kan gøre ondt
Mic-drop. Kæben på gulvet og et display af sejren i sandhedens punkt.

*
Det med at owne sit crap og stå fuldt og helt ved sin person
giver styrke i sig selv. Men der er også den her dimension:

Gud er ligeglad med dit CV, din Facebook og din SoMe-avatar
Han kan ikke kommunikere med dem og slet ik’ gi’ dem alt det han har
For det, han har, det  er til dig, og gik han i dialog med dine masker
Ville de kun gro større og tungere til de til sidst totalt maste dig.

Gud vil se dit ansigt, se dig i øjnene og også se, det, du ik’ synes er så rart
at andre ser: Skyld, skygger og alt det, der er lige til småt brændbart.
Det er dig, han vil ha’, han vil ha’ det hele, og han er ikke bange for snavs
det i sandhedens punkt, du virkelig møder ham, og det er ok at bli’ tavs.
og stå at lede efter ordene og til sidst måske bare nå de
små og mumlende ord: “Herre, vær mig arme synder nådig.”

Hvor ser det i grunden gråt og undseeligt ud, så’n en tur ned på knæ.
Men der er et Big Bang af frihed og kraft og nye skud på livets træ
Gemt i det øjeblik af tilgivelse
og sandhed og tilblivelse.

For det handler ikke bare om at lindre
dine tyngende samvittighedstrængsler
Men om at Gud vil gør sumpen i dit indre
til en flod, der spreder liv omkring sig.