Når dagene bli’r tunge, Herre,
gør mit hjerte let!
Ånd rustne tanker unge, Herre,
fyld mit sind med spjæt!

Når dagene bliver onde, Herre,
løbsk i vrede råb,
de skal snart gå til grunde, Herre.
Men du er mit håb.

Når dagene bli’r dunkle, Herre,
i dit lys mig favn.
Og lad mig også funkle, Herre,
skyggefolk til gavn.

Og når jeg intet magter, Herre,
gør mig stolt af det!
Og fyld mig op med tak, når, Herre,
du kan komme til.

Når jeg er ret alene, Herre,
Fyldt mit rum med dig!
Så jeg, som Magdalene, Herre,
ser, du er hos mig.