Overflod

Det skal nok gå over
Det skal nok gå over sine bredder

Nu tror jeg, det flyder
Jeg tror, det flyder over

Tager overhånd
Overhjerte
Overfod

Lad blot smerten søge sit facit 
fortabt og forvitret

Det sker der ikke noget ved

Led den så til vandet
Og se den gå under

Om den drukner eller dykker
Se den gå under

Som mørke, der slukkes i lys
Som sorrig i glæde 
Som i overflod

Mere af samme slags: Digte