Du be’r så ofte en fjern gud om at komme nær.
Men er det i grunden ik’ dig, som ik’ helt er her?
Du drømmer om en, som kan komme og fiks’ dit sind,
og det, du forestiller dig, er en udefra, som griber ind.
Men hvad nu, hvis det er indefra, Han griber ud?
For går du i virkeligheden ik’ ogs’ rundt og er en bolig for Gud?
Måske er Han mere til stede i dig, end du selv er.
Du si’r Gud føles langt væk. Well, det kan du selv være!
Fald nu til ro og til tro. Lad dig gribe. Stop op! Kom til stede!
Land trygt i dig selv. Det’ ok. Gud er her allerede!

Det gør jeg nu. Ikke mere mig selv i anden person.
Jeg er her, hvor Du er, her i kilden, i kraften, i roen. 
Som jeg finder Dig, finder jeg stille mig selv igen. 
mens jeg hvisker denne bøn (- jeg har lånt den af en ven):  

Jeg lægger min ånd i Din hånd.

Jeg lægger min ånd i Din hånd.