Hvis Gud kan gøre en skydedør
af stenen, som var rullet for graven,
og klæde Maria i brudeslør,
vævet af sorgen, hun bragte til haven,
mon så ikke selv mine mange behov,
der føles som barnlige plagerier,
hos Dig kan omsmeltes til sange af lov,
et litografi af de livord, Du si’r?

Hvis Gud kan gøre en dommerstol
af romernes ækle dødsmaskine
og tænde for Håbets Sommersol
i mørket og ind i den dybeste pine,
mon så ikke selv min rastløshed
kan være et åsted for vores møder?
Bliver den til bro, når jeg kaster den ned
på vandet imellem os for dine fødder?

Hvis Gud kan gøre en bred boulevard
i havet, som truede og lå i vejen,
så sløvede slaver i fri fuglefart
håbefuldt kunne starte på hjemtursståhejen,
mon så ikke selv mine stejleste fejl
kan bruges som mast på min prøvede skude?
Jeg slukker min motor og sejler med sejl
og skylles i frihedens vinde herude.

//

For sejren blev vundet og døden selv brast,
da livet brød frem som en blomst gennem klippe.
Hver benlås af skyld og af kød og af last,
gav fortabt og gav op, måtte slippe.
Så indtil den dag, du i alle er alt,
og døden og skammen for evigt forsvundet,
og kampenes dage til ende er talt,
indløser vi sejren, som Jesus har vundet!