Du er over mig
Dine øjne er rundet af stjerneklare nætter.
Dine stille smilehuller er dybe som galakser.
Dine hænder og dit ord skaber og iscenesætter,
sætter jorden og planterne i sving om deres akser

Du kalder himlene til orden, og alting sammenføjes.
Det giver genlyd hernede, hvor dine fødder hviler.
En tyngde lige over mig, så sind og nakke bøjes.
Hvisker ”Hellig, hellig, hellig!”, mens jeg skælver og smiler.

Du er foran mig
Placerer foden i et kraterformet fodaftryk.
Jeg vandrer i velsignelser, du har lagt ud foran mig.
Andre gange hænger jeg ud på din hyrderyg,
som fåret, der har slået sig på livets skarpe kanter.

Jeg følger efter kongen selv af himmelen på jord!
Den ophøjede på de skrå brædder (med søm i).
Dit rige vokser blandt de små, hvor kærligheden bor.
Det er dig, jeg har mit håb og mine digte og min drøm i!

Du er ved min højre side
Hvem er den mand, som går ved siden af mig der på vejen,
og kalder mig for bror og ven, så jeg får gåsehud?
Fortæller mig historier: Den store og min egen.
Jeg ser det i det øjeblik, han deler brødet ud.

Vi går på nattevandringer i nøgent ørkenland,
Der hvor alting er forgæves, og ingenting kan ske.
Du stopper op og siger kækt “Tæl stjernerne, hvis du kan!”
Vi fortsætter turen ad de halve dyrs allé.

Du er ved min venstre side
Jeg ser dig på Sjælsmark i døde børneøjne.
Du sælger mig et Hus Forbi og ligner næsten næsten.
Jeg ser dine snitsår. De er lange som løgne.
Tør jeg se, hvad der er bag tuscherne og rockervesten?

Et epifanisk møde langt fra alle katedraler.
Alting bliver stille, idet Ånden kommer buldrende.
Du får ansigt i skure bagved busterminaler.
De er disse dine mindste, men jeg når dem kun til skuldrene.

Du er under mig
Du vasker mine fødder. Jeg kan næsten ikke ha’ det!
Det her er helt på hovedet – er det virkelig dit job?
En hær af coaches si’r: “Hvis du kan nå det, skal du ta’ det!”
Du viser os, hvordan man bøjer sig og løfter op. 

Og aldrig var der noget, verden skælvede ved,
som da ingen troede, at du kunne nedbøjes mere,
og du kastede dig i afgrunden, ad helvede til
og i dig selv lod alt, der undertrykker, implodere.

Du er bag mig
Begyndende panik i Rema. Far er blevet væk!
Du stirrer rundt omkring ved fryseren med brød og fisk.
Men far kan godt se dig, og han har helt styr på sin knægt.    
For far er væsentlig højere end så’n en køledisk

Og hvorfor egentligt frygte? Og hvem vil mig anklage,
når nu du har min ryg, og jeg er under dine vinger?
Godhed og troskab bag mig alle mine dage!
Og hiv mig blot i kraven, når jeg kommer lidt i slinger.  

Du er i mig
Du er i mit blod. Og du er i mit åndedræt
Med den udånding, som alt levende beror på.
Og selv når jeg trækker vejret tungt og trist og træt,
hvisker en rolig rytme J H V H.

Du er i mig. Hvad mere: Jeg i dig!
Og her har jeg det som en delfin i vandet!
En dag bliver du alt i alle. Og alt i mig.
En morgen ved verdens kyst er lyset landet.