Midt i Romerriget, tidernes største og mægtigste civilisation
med cæsar i spidsen, som postulerer, at han er guds søn i egen person,
og som kalder det ”evangelisk”, når hans imperium indtager en ny lokation,
der går en jødisk rabbi rundt i sandaler og fortæller en noget anden version.
Han si’r ”Vend skråen. Tænkt nyt. For nu er det nu! Guds rige er kommet nær”.
Altså ikke som i når du en gang dør, men som i lige nu og her.
Det er så oprørende og provokerende at de slår søm i hans hænder
Men som du sikkert ved, er det hverken der, at Han eller historien ender.
For hvor Guds vilje sker, kommer riget fortsat nær med glæde og retfærdighed
Indeni os og iblandt os og hvor krig må vige for fred.
Hvor den mindste løftes op, og de største lægger sig ned
Og alle ledninger er ladet af Herrens faderkærlighed
Guds rige er både mystisk hjertesprog og konkret og kontekstuelt
Både velkendt og friskt og som en perle, der er noget helt specielt.
*
Hvis du bor i en by med en bakke og en mur, som gemmer på et fængsel
Har bybilledet måske bragt dig i kontakt med din egen indestængte længsel
Efter fællesskab og maskefald og indsatte og ansatte, der krammer
Efter gennembrud i den grå asfalt af konfetti og springvand og flammer
Efter lejrbål og dybe spor og at få lov at høre fuldstændig til
Efter skønhed, der ikke kan rummes af ord, hvor gerne ordene ellers vil
Og dine vrede drømme om retfærdighed, som næsten får din sjæl til at skrige.
Hold fast ved din længsel. Den er et nøglehul til den nøgle, som er Guds rige.
*
I riget får vi lov at være med, og ingen skal være statister.
(Måske er “Gå” i “Gå med fred!” mere som at gå med aviser.)
Men i stedet for at be’ Gud velsigne det, vi har gang i, så ku’ vi jo test’
og lytte efter hvad Han har gang i. Det er allerede blessed.
For at samle det op uden på noget måde at slå en knude på det:
Gudsriget er alle de steder og situationer, du ser Guds gode vilje ske
Men lad os slutte med format: Vi giver ordet til gode gamle N F S G
Der siger:
“Mit land, siger Herren, er Himmel og Jord.
Hvor kærlighed bor.”
Må dit rige komme, Herre! Må vi vande, hvor det gror!