I tabernaklet mødes Himmel og Jord. Og når Himmel og Jord mødes, går det løs!

Når Himmel og Jord mødes, flækker klipper af grin i et jubelbrøl, som sprænger trommehinder og hjerter giver efter, fordi de er som små vandflasker med låg på og glæden som et ocean. Verdenshavene er som springvand og kilder fører sig frem i ørkenen. 

Når Himmel og Jord mødes, opfører stjernerne og gadens lys sig som fyrværkeri. Horisonten er sat fuldstændig ud af kraft. 

***

Når Himlen møder Jorden, er jorden jord – stenet, beskidt og porøs. Men revnede lerkar kan bære Himmelhvælv.

***

Når Himmel og Jord mødes, er alting godt. Guds vilje sker. Guds Rige er. 

Når Himmel og Jord mødes i et hjerte, er alting godt. Identitet genoprettes. Glæde og fred strømmer. 

Når Himmel og Jord mødes blandt brødre og søstre, er alting godt. Fællesskabet sætter fri. Kærlighed og potentialer udfoldes. 

Når Himmel og Jord mødes i en by – Gennem hjerter. Hos brødre og søstre. Som ånder og banker i takt. Så er alting godt. Blinde ser og fanger sættes fri. Herren holder jubelår.

***

Herre, at Himmel og Jord må mødes er min dybeste længsel. 

Vores dybeste længsel. 

Vores bys dybeste længsel. 

Bo i vores hjerter. Sænk dig over vores fællesskab. Indtag vores by. 

Rejs tabernaklet.