Jeg drømmer om et sted, hvor der ik’ kun er plads til drama queens men også til drag queens. 

Og til DJØF’ere og til dampgule wife beaters.

Jeg drømmer om et sted, hvor der er plads til folk, som identificerer sig 

som gammel og gnaven hvid cis-mand med stolte uddaterede holdninger, 

og som ikke blinker i rundkørsler, for ”det rager ikke andre folk, hvor jeg skal hen!” 

Og folk, som er post-. Og folk, som er præ-. Og folk som er så cutting edge, 

at vi skal være deres surfbræt i livet, fordi alting flyder.

Jeg drømmer om et sted, hvor man kan være en syg patient. En virkelig syg patient.

Så’n en, der bare har vildt meget brug for læge.

Jeg drømmer om et sted, hvor vi gør alt det med penge og sex og magt helt på vores egen måde.

Og hvor vi er fuldstændig ligeglade med, hvad alle andre end Jesus siger. 

Hvor det ik’ er ta’ men få og gi’.

Jeg drømmer om et sted, hvor du ikke skal komme, som du er, og blive som os. 

Men hvor du heller ikke bare skal være dig selv. For der findes ting inden i dig og ting inden i mig, 

som samfundet skal beskyttes mod! Og det er ok. For vi er elskede alligevel. Fuldt ud! Værd at elske. Med det bedste og det værste og hud og hår! Det er ikke fordi, vi er bange for det, jo. 

Det er helt. O. K!

Jeg drømmer om et sted, hvor vi elsker hele dig! Også det, samfundet skal beskyttes mod.

Det bedste og det værste og hud og hår! Jeg drømmer om et sted, 

hvor du kommer, som du er, og bliver mere som Jesus.

Jeg drømmer om et sted, hvor vi kan kalde hinanden ud og go tough og gi’ hinanden et 

”Jeg tror, Gud har lidt større drømme for dig, end det der, bror!”

Jeg drømmer om, at vi er et safe space. 

Li’som herberget i historien om Den Barmhjertige Samaritaner. 

Og at vi ikke må gå forbi.

Jeg drømmer om et sted, hvor vi har høje normerende idealer. Og tør kradse i kynikeren, 

indtil den skuffede idealist træder frem. Jeg drømmer om et sted, hvor smerte bliver til tjeneste.

Jeg drømmer om et sted, hvor vi lægger hjerterne i blød.

Jeg drømmer om, at de pressede og de stressede bliver ledt til grønne enge og stille vand, 

og at der bliver dækket bord for de angste, og at trætte deprimerede hoveder bliver salvet. 

Og at godhed og troskab følger dem så længe de lever.

Jeg drømmer om, at vi er et helligt folk. Hvis man vil være hellig, skal man øve sig i venlighed.

Jeg drømmer om et sted, hvor der er trøst til de tørstende.

Jeg drømmer om et sted, hvor vi frustreret hiver håret ud af hovedet på os selv, 

for hvordan kan du da stemme dit og mene dat og abonnere på lige præcis den fortælling?! 

For de tynde døde hår i min hånd minder mig om, at det alt sammen handler om konger. 

Små, små bittelille konger! Og gik de alle sammen frem på rad, så var der nok ikke engang én af dem, 

som kunne sætte et blad på en nælde. Heller ikke hende, jeg holder med.

Jeg drømmer om, at livspartnerne – 2 x fru – må tage imod Jesus. 

Og at vi må kunne finde ud af at tage imod dem. Og at de må kunne bo her. 

Og at kærligheden må være mild og tålmodig.

Jeg drømmer om et sted, hvor alt er omvendt. Og mange bliver vendt om 

– til vi er rundtossede, nærmest! Men hvor ingen bliver vendt i døren.

Jeg drømmer om, at vi må lugte af sennep! Som en gammel godt brugt pølsevogn.

Og at alle de vildeste fugle og gadens løse og himlens må bygge rede i os!

Jeg drømmer ikke om det lykkeligste sted i byen. 

Jeg drømmer om det ærligste.