Gode hyrde,
tag min byrde,
mit uldne hoved,
mit fårede sind.
Du ka’ styre det,
Gode Hyrde.
Det ka’ bli’ så rodet,
mit selvgjorte spind.

Hyrde, du smiler.
Jeg ligger og hviler
i grønneste enge,
ved blikstille vand.
Lyskryds og biler
og e-mails og filer
og skærme og penge
fordufter som sand.

Lysene slukker
og portene lukker,
men mørket er slet ikke
mørke for dig!
Du stopper og bukker
dig ned, og du plukker
mig op, hey, og sikke
Du er her hos mig!

Mer’ end til toppen
af glasset og koppen,
Du skænker mig kærligt,
dit ansigt så mildt.
Har nogen set proppen?
Det bobler i kroppen!
Jeg føler mig særlig
– og føler det vildt!