Det er som om nogen har pillet ved styretøjet i den her bil, jeg befinder mig i,
og som om det meste af vores historie er fortællinger om at sigte og ramme forbi.
En tragedie om mennesker på jagt efter noget andet end Gud, der kan gøre os glade,
til vi har glemt, hvad vi kørte afsted efter, og bare trækker ind på en trafikeret gade.  

Det starter med en langsom drifting, hvor rattet ikke har mere slør, end man kan klare.
For et bedrag kan kun virkelig virke, hvis det virker virkelig meget som den ægte vare.
Om det er gerrighed, utugt, misundelse, frådseri, vrede, dovenskab eller hovmod.
Startede det måske godt men gik over gevind og skar kærligheden over ved dens rod.  

Selvtillid er fx sundt, men når du begynder at leve på likes, så bliver vejene hurtigt glatte.
Det handler ikke så meget om, at det du vil ha’ er vildt sygt, men hvor sygt meget du vil ha’ det.

Og med et ensporet narkomanblik på den ting, der skal befri dig,
bliver du blind for tusindvis af gode gaver Gud vil gi’ dig. 


*

Det er alle de der små reaktioner, der bestemmer, hvem du er i gang med at blive til.
Det’ mer’ hvordan du ta’r det end hvordan du ha’r det. Li’som flowet i et flipperspil.
Gør succes dig hård og stiv i nakken eller fyldt med tak og mere gavmild?
Får din rigdom dig til at bygge mure eller et længere bord, du inviterer til?
Minder din fiasko dig om, at en anden har vundet hele kasinoet på dine vegne?
Får du nye perspektiver om ægte værdier – og hørt historier som dine egne?
Eller skyder du hellere skylden fra dig, til du bare skyder vildt og bitter og betændt? 
(Måske er det bedre end ikke at have brug for læge at vide, at man er en syg patient.)

Det ligner ingenting og handler om alting. Det er Smeagol eller Gollum, du siger farvel til.
Og til slut får alle det, de vil ha. Om det er “Ske din vilje” eller “Jeg gør, som jeg selv vil.”

*

“Bare stop”, “Lad nu være med at gå efter det”, kan sagtens være sagt som en flink ting.
Men det er faktisk ikke en løsning, når man først er gået i fristelses-selvsving.
Det er alt for voldsomme kræfter, der er i drift, når skidtet, det går ned og i udbrud.
Og du vil klø og kradse i hullet i din sjæl, indtil der er noget ægte, der fylder det ud.

Den eneste måde, man kan bryde et bånd mellem dit hjerte og det, der frister,
er at vise dit hjerte noget endnu smukkere, noget så betagende, at det næsten brister.

Og Han har sådan set været der hele tiden, Ham, som er den virkelige elsker.
Ham, der ikke bare vil slås for dig, men som dør, fordi der intet som helst er,
der kan stå i mellem Hans kærlighed og dig. Og han kalder dig de vildeste navne.
Han er svaret på “Hvad er meningen?” og alt du nogensinde ægte kunne savne.
Han sender på eventyr og tænder lejrbål. Og han kan smelte dine gamle løgne.  
Bare at kigge på hans skygge er som at stirre ind i solen med vidtåbne øjne.

*

Du leder os ikke i fristelse – men længere op og dybere ind, der hvor Du bor.
Så stil mit ur og kalibrer mit kompas, Herre. Vær Du mit sande Nord! 

Lad mig fortolke min fortid i tro på dit kors og din grav og at vi er ok!
Lad mig forvente min fremtid i håb om Dit riges frembrud i fuld display!  
Lad mig (spændt ud mellem tro og håb) forstå alt i kærlighed og være og gå den vej
Lad mig se dig som solen, ikke kun se Dig, men se alt det andet i lyset af Dig!