Har du nogensinde ladet det fylde og sprænge din forstand
At du er i en position, hvor du kan kalde Gud for farmand
Eller Abba eller Daddy efter hvad du foretrækker

Og virker det som lidt for ukendt farvand
At gå at kalde Gud for farmand
Så prøv i stedet at gå og lede efter sprækker
i himlen eller skyer der knækker

Så er det måske Gud, der kigger ned gennem sit tag
Og siger sådan noget som ”Denne er min elskede søn. I ham har jeg velbehag.

Han er din Far og du kan tale med ham når du har lyst
Eller lægge dig ned hos ham som et barn ved sin mors bryst
Ligesom David, der fik nok af sine egne store planer
Og lagde det over til Gud og fandt ro, fordi Han er
typen som, når du føler dig som et barn i en mørk skov hvor det regner,
vender sig om og siger ”Du er på min ryg og jeg har din egen” og

”Jeg elsker dig kammerat. Det bliver ok. Jeg kender en vej frem.”
”Jeg elsker dig kammerat. Det bliver ok. Jeg kender vejen hjem.”

Fader vor!