Dit ene vilde og dyrebare liv

Oversættelse af Mary Olivers digt “The Summer Day”!””

Hvem lavede verden?
Hvem skabte svanen og sortbjørnen?
Hvem fandt på græshoppen?

Denne her græshoppe, mener jeg –
den, som har knipset sig selv ud af græsset,
den, som spiser sukker fra min hånd,
som bevæger sine kæber frem og tilbage i stedet for op og ned –
som kigger sig omkring med sine enorme og komplekse øjne.

Nu løfter hun sine blege arme og vasker grundigt sit ansigt.
Nu klikker hun sine vinger ud og svæver væk.

Jeg ved ikke præcist, hvad en bøn er.
Jeg ved, hvordan man viser opmærksomhed,
hvordan man falder ned i græsset,
hvordan man knæler ned i græsset,
hvordan man er i hvilen og velsignelsen,
hvordan man slentrer gennem engene,
hvilket er, hvad jeg har gjort hele dagen.

Fortæl mig, hvad jeg ellers skulle have gjort.

Dør alt ikke til sidst – og for tidligt?

Fortæl mig, hvad det er, du har tænkt dig at gøre med dit ene vilde og dyrebare liv.