Har du lagt mærke til, at stilhed ikke altid er det samme? Der er forskel på stilheden indenfor, når du måske har lukket døren og slukket for alting for at fordybe dig i dit arbejde, og stilheden udenfor under en åben himmel, som måske er mørk og dækket af stjerner.

Vi taler også anderledes om de to former for stilhed. Den sidste slags vil vi godt honorere med et smukt og poetisk ord som ”tyst”.

I middelalderen i Europa gik man endnu videre. Det var dengang, man vidste, at der er syv himle: Kupler indeni hinanden, nærmest som russiske babushka-dukker, tegnet af solens og månens og de fem kendte planeters baner rundt om jorden, som var centrum for hele forestillingen.

Men det var slet ikke gjort med det: Hver himmel, hvert himmellegeme, sang en overjordisk og underskøn sang op til Gud. Og stilheden, tystheden, den, vi mennesker kan høre, når vi selv er helt stille og kigger op, er lyden af alle syv sange, som ræsonnerer.

Vores verdensbillede har ændret sig. Men forskellen på de to slags stilhed – den tomme og den andægtige, den, som peger mod intet, og den, som peger mod alt – synes jeg aldrig rigtig har fået et bedre svar.

Det gode er, at man på en måde kan bære den med sig. Hvis man har stået i den længe nok, falder den li’som ned i maven på en. Og så kan man tage den med. Også ind i kontor-stilheden.

Må du møde tysthed i din dag.