Måske er meningen med det her voksenværk
at finde et finurligt og fint paradoks, som er, 
at der, hvor livet virkelig batter,
er man stadigvæk mest 
bare søn eller datter;

at når man spræller midt i livets garn,
er man mest af alt 
bare barn. 

Måske man må gro op, før man kan gro ned.
Måske er denne drøm i sin grå barnagtighed
ikke alt for sen at ville: 

“Når jeg bliver stor, 
vil jeg være lille.”