Får din tro dig til at tænke mennesker ned
eller at frakende folk deres menneskelighed,
så stop op.

Hvis du, når du hører om frygtelige ting, dine venner har begået
– mod teenagere, børn, familier som bare har stået
i kø efter mad – får meget travlt med at tale om den anden part,
så forstår jeg det faktisk godt, for det er ikke rart
at tage venners ondskab ind – den smerte er svær at lindre.
Men den ene modbydelighed gør jo ikke den anden mindre.

(Og så er det her jo ikke en form for fodboldkamp med kun to hold.
Der er også børnene. Mødrene. Alle dem, som ikke fungerer ved vold.
Der er krigs- og terrormodstanderne på hver sin side af murens skel.
Du behøver ikke at vælge mellem dem, som slår børn ihjel.)

Hvis du tror, at alle de seriøse mediers journalister er afvigende
og at nødhjælpsfolkene på jorden, dem som modtager ligene,
bare er der for at prøve at bilde dig en falsk historie ind
at de – modsat dig selv, dine venner og jeres kilde – er blind
for realiteterne, så er du måske ved at flytte ind i et lillebitte hus,
med et skilt over døren, hvor der står ”We Own The Truth!”

Hvis du bare lukker øjnene for det, dine venner har gjort,
er du så i virkeligheden en ægte ven?

Hvis din religion ikke gør dit hjerte blødere men mere hårdt,
så stop op igen.