”Det meste af det, som er rigtigt godt, er opstået ved et uheld.”
Sådan siger klokkestøberen Svend Erik til Thomas.

”Nogen hører fejl eller nogen gør fejl,
og så opdages det, at det fejlagtige
har kvaliteter, som overstiger
det gængse.”

Det fik mig til at tænke,
om det i grunden ikke er en
næsten overfladisk betragtning,
at grunden til, at vi er lige her og nu,
er Alt Det Med Survival of the Fittest,
tilpasningsevnen som skabelsens motor.
For er der i grunden ikke
noget før det?

Fejl.
Uheld.
Mutationer.
Det in-valide.
Celleforandringer.

Og så er der jo noget mere.
For det er jo ikke fejlen i sig selv.
Der er noget, som minder om helbredelse.
Men jo så meget meget mere end det.
For det bliver jo ikke bare fikset.
Det løftes op. Det der.
I ny sammenhæng.

En smag af nåde.
Af barmhjertighed.
Det, som de på engelsk
kalder ”redemption”
minder måske
lidt om det.

Forsoning?

Måske er vi her,
hvor vi finder os selv,
på grund af fejl og forsoning.

Måske skulle symbolet på forsiden
af naturens ufærdige historie,
den anden store bog,
også være
et kors.

Gud
er den Gud,
som ikke lader noget gå til spilde,
som en klog rabbiner vist har sagt.

Det er egentlig en ret håbefuld tanke.
Hvis man er kørt galt her i livet.

Og det minder mig om,
hvordan misbrug,
fx alkohol,
gør originaler
til de kedeligste kopier,
men hvordan de mennesker,
som har overvundet flasker og sprøjter
er endnu vildere og mildere
endnu mere farverige
end den originale
original.

Selvfølgelig
skal man ikke sigte
og gå efter at begå fejl,
som Paulus vist også siger.
Men sænk paraderne.
Grav dit talent op!
Sæt det på spil.
Alt sammen
Og dig selv.
Nådigt.

Frygt ikke,
for fejl vil ske,
men alt bliver godt.