Rum af farveløse flader og en komfortabel stol.
Synker ned, mens jeg vipper lidt nervøst med min fod.
Persienner skjuler skæret fra en doven vintersol.
Alt, jeg kan smage, er bedøvelse og blod.

Fire prik bag i munden og ganen døser ind.
Tænker på et Trump-tweet. Hvad var det nu, der stod?
Hov, nu røg forbindelsen også til min højre kind.
Alt, jeg kan smage, er bedøvelse og blod.

Vinkelsliberhvin knuser tanden bid for bid
og larmer som asyludspil og Facebook i mit hoved’.
Det strammer til i tænder, til i kød og i tillid.
Alt, jeg kan smage, er bedøvelse og blod.

Som når et uforsuttet bolsje knuses under kæbens magt
lyder det, mens tangen vrider tanden op med rod.
Savner Kohl og Cohen. Hvad mon de ville ha’ sagt?
Alt, jeg kan smage, er bedøvelse og blod.

Den der underlige fornemmelse, når tungen går imod:
Krater af tomhed uden kant og ingen rod.
Hvornår flytter nogen alt tilbage, hvor det stod?
Alt, jeg kan smage, er bedøvelse og blod.