Der er en anden måde at håbe på,
end at ønske sig noget bestemt
Det var det salmistens øjne så
da han gav os buddet: Vent!

Denne venten skaber af hjertet et hjem,
en tomhed af længsel og håb.  
Hvor Ønsket rækker mod Noget frem,
retter Venten mod Nogen sit råb. 

Tro ikke, det medfører mindre begær,
distanceret og sløv apati,
for i venten forventer jeg endnu mer’, 
end jeg kan ha’ i min fantasi.   

Det er alt som er mig, som jeg må stemme i,
min krop og min sjæl og mit sind, 
for ikke en spildt dag at glemme det: 
At læne mig ventende ind.     

Og nu finder adventstiden sted,
så lad os vente alt, vi ka’.
Jorden er svanger med glæde og fred.
Jeg fornemmer, det snart stikker af!

Og alt skal bli’ godt. Og alt skal bli’ godt.
Alt bliver godt – alle sager og ting!
Din stjerne lyser på baggrund af blåt.
Dit lys i de mørkeste sind.

Og alt skal bli’ godt. Og alt skal bli’ godt.
Alt bliver godt, for alt holder du ved
i din hånd. Alt på jorden, stort og småt,
skænker du nærvær og fred.