Som et korthus, lad falde alle masker!
Moralens tennisdommerstol
det nådesløse spejl

Som et vindpust, en forårsfugl, som basker
med vingerne i sommersol
Så skibe sætter sejl

Som et korthus, men nu er Gud tilstede
Lad Ham slå det om kuld
begrave det i muld
hvor roser vokser op om kap med glæde

Som et korthus, lad grubleriet styrte!
frygtstiladsets mørke rus
synapsers ormehul

Som et vindpust, som vælter angstens byrde
tankebygninger i grus
Fra elleve og til nul

Som et korthus, men nu er Gud tilstede
Lad Ham slå det om kuld
begrave det i muld
hvor roser vokser op om kap med glæde