I Infantinos hænder – et fodbold(kamp)digt

Det, du holder i dine hænder,
gør drenge til mænd og piger til kvinder.

Det er det omvendte, når de bliver gamle.

Den lærer dem at give hånd og samle
modstanderen op efter en hård duel.
Den lærer dem, hvad selv
velmenende forældre har så svært ved:
At nogle gange, så er det ik’ engang nært ved.
Nogle gange så taber man bare helt vildt!
Og det er en del af spillet – og det er ik’ engang spildt!
Og uanset, hvor lang turen er hjem, og hvor meget, det hele bøvler:
Næste weekend snører vi igen vores støvler!

Det hjælper, når eksamen er tough, og det er hårdt at blive voksen,
eller når hun returner dit brev med et kryds i ”Nej”-boksen.

*

Du har vist selv været det længe, det er jo dit valg.
Men vores bold er ikke til salg!

*

Og det, som dit blik fejer
henover er ikke bare græs og kridtstreger.
Det er her, man lærer, at der findes regler og retfærdighed.
at man kan være virkelig vred uden at miste sin værdighed.
Det er her, hvor de samme regler gælder for NK og Ronaldo.
(I hvert fald til for nyligt. …well, det gavnede sikkert din saldo…)

I Rumænien befrier mine venner deres land for korruption
en fodboldkamp ad gangen, en uvurderlig dommerpræstation.
Økonomisk er det sikkert ikke i din liga,
men jeg tror, de har plads til en indskifter fra FIFA

*

Så langt over stregen, der, i Det Ovale Kontor!
Grønsværen visner i magtens korridor.

*

Så du med, dengang Christian Eriksens hjerte stoppede med at slå?
Så du Simon Kjær? Så du, hvad en sand kaptajn kan formå?
Hørte du, da de sang hans navn, de rød-hvide og de blå?
Så du, da de dannede ring omkring græsset, hvor han lå?
Lærte os og vores unger om venskabets kraft. Om at leve med hjertet udenpå?

*

Jeg håber sådan, du engang vil forstå,

hvad du holder i dine hænder.

❤️⚽️