Dit lys i sig selv er for klart.
Det må brydes i løvtagets prisme.
I grøngult og blåt himmelbart,
i jordnær hverdagsmysticisme.

Dit lys i sig selv er en sol,
som må spejles i livord fra venner.
Om bøn på en plejehjemsstol.
Lovsang i et kendt shoppingcenter.

Dit lys i sig selv er for smukt.
Det må lande hos os i akkorder
og bas-beats og fugle i flugt.
Beatles og brudte solsorter.

Dit lys må vi nyde i stykker,
gennem glas, som er gået itu
Skønt stykkerne skinner som smykker,
så beder vi dig: Mer’ endnu!