Gad vide, hvor meget jeg er gået glip af,
fordi jeg stikker benet ud af sengen med et: Hvad skal jeg ha’ løst i dag?
Lidt som om Livet var en slags eksamen i problemregning,
et samsarahjul af manisk to do-listestregning.

Hvad nu, hvis jeg ikke først sagde: Hvad skal jeg ha’ løst i dag?
men: Hvad er ved at blive født i dag?

Hvad må jeg få lov til at få og få lov til at give i dag?
Eller bare Tænk, at jeg må få lov til at være i live i dag!
Hvilke dådyrøjne skal jeg slukke eller tænde for i dag?
Er der frø jeg må så eller noget, jeg kan vande på i dag?
Hvilke sandheder skal jeg lære og tænke i dag?
Hvilken dybe toner må jeg synke og sænke mig i i dag?

Gad vide, hvor meget fint, der groede der?
Smukt ukrudt? Unyttig glæde?
Når jeg bliver træt af at være i mit hoved,
må jeg så bo i Dit hjerte i stedet?