Giv min øjne, som ser de ting, du ser, Far.
Jeg er støvet som et tem’ligt tørstigt lerkar.
Min hals er tør. Og jeg savner Dig.  

Det gi’r ekko i min hjerte, når det sukker af sult.
Det giver genlyd i min mave. Alting klinger så hult,
som aldrig før. Og jeg savner Dig.

Lad mig falde så dybt, at kun Gud kan nå mig
Lad mig finde andre ben end mine egne at stå på
Lad mig lande så let, at jeg ikke kan bunde
bundet op og bundet til dig.

Lad mig flyve så højt, at vingerne giver efter
Så jeg bare bæres oppe af usynlige kræfter
Lad mit bæger og mit hjerte flyde over,
Flyde væk og fyldes i dig.

Hvor der burde være digte er der matematik.
Hvor man slet ikke burde burde. Hvor jeg savner dit blik!
Kom, ret mig ud. For jeg savner dig.

Herre, tag mine mørke og forvirrede tanker.
Bank dem fast med en hammer på krydsede planker.
Engang til, Gud. For jeg savner dig.

Lad mig falde så dybt, at kun Gud kan nå mig
Lad mig finde andre ben end mine egne at stå på
Lad mig lande så let, at jeg ikke kan bunde
bundet op og bundet til dig.

Lad mig flyve så højt, at vingerne giver efter
Så jeg bare bæres oppe af usynlige kræfter
Lad mit bæger og mit hjerte flyde over,
Flyde væk og fyldes i dig.