Tilknyttet

At dit barn knytter an i et moderligt blik,
det vægtlægger vi meget mindre,
end din tilknytning til danskernes vaner og skik.
Og du sku’ vide, hvad vi kan forhindre.

Det er afgørende med en solid tegnebog,
og at du aldrig har fået en rykker.
For kolde kontanter er vort hjertesprog.
Og vi slår gerne familier i stykker.

Det er også ret vigtigt, hvordan du bor,
og at du både har entre og stue.
Ellers piller vi gerne en nyfødt fra sin mor
som var det vingerne af en flue.


Christ! Hvornår er det nok? Alt er gået af led!
Hvor er enden på den her skrue?
Var det ikke meningen, at retfærdighed
skulle bøje historiens bue?

Nu knipser vi et spædbarns mor afsted
som var det vingerne fra en flue.