En velsignelse

Må du vide i de stille steder, hvor tvivlen lurer,
at du er omsluttet af en kærlighed dybere, end du kan forestille dig.

Når du ikke kan finde en grund til at elske dig selv,
må du da finde hvile i den sandhed, at Gud allerede gør det
– fuldstændigt, uendeligt, uden betingelser eller tøven.

Du er ikke glemt.
Du er ikke en fejltagelse.
Du er ikke de navne, skammen har kaldt dig.

Du er elsket – også når du ikke kan mærke det.
Også når du ikke kan sige det højt.

Må Kærlighedens Stemme rejse sig over støjen i dit sind og hviske:
”Du er min. Du er nok. Du er dyrebar.”

Og indtil du igen kan se din egen skønhed,
må Gud låne dig øjne – barmhjertige, tålmodige og venlige,
så du kan betragte dig selv, sådan som himlen gør.

Du er dybt og uigenkaldeligt elsket.

* Velsignelsen er oversættelse af afslutningsvelsignelsen i podcast-episoden Mid-faith Crisis: ”A certain against energy”, 10. maj 2025.