Dette er mit liv

Jeg har vist i grunden altid haft så’n en lidt hånlig holdning i maven til folk, som bliver meget berørt og hårdt ramt, når kendte mennesker, de jo egentlig alligevel ikke kender, går bort.

Well, det er lige omkring 100 dage siden, gode gamle Kim Larsen stillede træskoene, og jeg kører stadigvæk rundt i min bil og hører ham synge om dengang, da der var “ingenting, der var forbi”.

Eller den måde ordet “miskundhed” lyder på i hans store mund, som gør, at det faktisk giver mening.

Eller når han med verdens gladeste og tørstigste stemme siger “mit bæger flyder over” i recitationen af salme 23 i Jeg er træt og går til ro. Og imens har jeg siddet med alt fra en lille klump i halsen til tårer nærmest piskende ned i skægget.

Nogle gange synes jeg, at ham Kim skriver sanger som salmer, der ikke så meget er af den slags, som er i salmebogen, men mere som i Bibelen, hvor der er virkelig god plads til mørke og minusser og mismod.

De sidste dage har jeg haft This is my life i tung rotation. Den har altid været en af mine favoritter, men teksten er vist først for nyligt trængt lidt igennem til mig.

Her kommer mit lille bud på, hvad sangen handler om. Det er ikke så meget tænkt som en fortolkning, for den er ikke særlig utilgængelig, men mere som en snak eller en svingom eller måske endda et lille botanikstudie med den for at komme den lidt nærmere.

Nå, men start med at nyde teksten:

This is my life
this is my time
just show me the light
and I go there

Give me the wine
bitter and sweet
and a little bit of bread
that’s all I need

No, I don’t want the gold from Xanadu
I think I leave it all to you
this is my life
and I don’t care

This is my street
are you restless feet
carry me on to anywhere

Take the fear
take it away
and give me some hope
for one more day

I saw a ghost behind the door
when the kids
were coming home from the war
with broken dreams and nothing more

I heard a woman singing her song
and it was good
and warm and strong
she made me cry I don’t know why

I don’t want to bring you down
I declare it’s good to be here
this is my life
and I don’t care

Lys
This is my life, this is my time, just show me the light, and I go there.

De er i familie, alle de der “givelser”: Om det er op-, til-, hen- eller overgivelse. Og det er sådan noget her, de handler om. Her er mit liv. Min tid. Det er Dit. Så rejser jeg let. Hen imod dit lys. Måske endda det sande lys. Det, der er kommet til verden. Verdens lys. Som man kan følge, så man aldrig skal vandre i mørke. Livets lys. Vis mig det, og se mig gå.

Nadver  
Give me the wine, bitter and sweet, and a little bit of bread, that’s all I need

Og nu får tingene krop. Og bliver til nadver og vin og brød. Vin, der er bitter som kors og blod og lidelse og mørk overgivelse. Og sød som kærlighed og endegyldig hengivelse. Og har jeg det, så har jeg, hvad jeg har brug for.

Dette er dit legeme. Dette er dit blod. Dette er mit liv. Dette er min tid. Jeg er ligeglad. Spis og drik!

Den der elsker sit liv, skal miste det
No, I don’t want the gold from Xanadu, I think I leave it all to you, this is my life, and I don’t care

Xanadu var hovedstad i Yuan dynastiet i Kina. Marco Polo besøgte byen, og hans skildring af Xanadus pragt og rigdomme gjorde byen til et symbol på overflod. Så det næsten minder om det, Fristeren præsenterer Jesus for i ørkenen.

Der er to slags liv. To slags overflod. Der er det, man tager. Og som måske tager dig til gengæld. Og der er “givelserne”. At op-/over-/hengive sit liv. Og få det evigt tilbage. 

Salig er den, der tør give det bort.

Vejen
This is my street, are you restless feet, carry me on to anywhere

“I’m gonna buy a gun and start a war. If you can tell me something worth fighting for”, synger Coldplay. Hjerte i retnings- og hvileløs længsel. Rastløse fødder. Men her er Min Vej. Tag Du mig med. Hvorhen er ikke så vigtigt. Min Vej er. Relation før retning. Bær mig!

Håb
Take the fear, take it away, and give me some hope, for one more day

Ja!

Verdens ånd
I saw a ghost behind the door, when the kids, were coming home from the war, with broken dreams and nothing more

Der er en ånd i verden. Som nedbryder drømme. Og unge sind. PTSD. Fanden. Som tager liv. Og aldrig giver sit liv. Som er krig. Som er børn i krig. 

Guds ånd
I heard a woman singing her song, and it was good, and warm and strong, she made me cry I don’t know why

Men der er også en anden ånd. Her slår ord slet ikke til. Men jeg har hørt sangen. Og jeg har grædt, uden at ane hvorfor.

Det er godt her!
I don’t want to bring you down, I declare it’s good to be here, this is my life and I don’t care

Det giver god mening, det med, at det er nødvendigt at fortælle, at du ikke skal være nedtrykt. For selv om det er glæde, er der masser af tyngde, og man kunne godt tage fejl i farten. Men det er godt at være her. Måske skulle man bygge nogle hytter. Det ville Peter sikkert have sagt.

Det er godt at være her.