Brudte bakker

Tårne kranset af pigtråd
Skyld, som springer enhver forstand
Skam, som byen skærmer sig mod
Det er her, Du bor. Det er Dit land.
Og fra den brudte bakkes tyngede top
vokser træer med blomster og fugle op.

Tornekrans som af pigtråd.
Skyld, som springer Dit hjerte itu.
Byen ophøjer for at skamme Dig ud.
Der alene i mørket; der hænger Du.
Men fra den brudte bakkes tyngede top
løfter taberes lovsangsjubel sig op.

Vi er børn af de to brudte bakker.
Vi er Horsens og Himlen, der krydser sin vej.
Det er herfra, vi priser og takker
til lovsange flyder som floder mod Dig!
Tag hver revne og flænge og plet, Gud.
Fra det brudte vil Du folde tingene ud.